
Naturlig hydrologi
Naturlig hydrologi
Lukning af grøfter og sløjfning af dræn i ådalen, der vil resultere i en generel hævning af vandstanden
Ophørt dræning og/eller opdyrkning i oplandet, fx de primære nedsivningsområder for grundvand.
Etablering af vådområder på højbundsjorde
Reduceret vandindvinding, hvor denne resulterer i sænkning af grundvandsstand i grundvandsafhængig natur
Øget grundvandsdannelse ved infiltration af regnvand, fx ved rydning af nåletræsplantager i oplandet, hvor disse dominerer
Ovennævnte arbejde kan udføres af Naturarkitekterne og deres samarbejdspartnere, der har stor erfaring med genopretning af vandløb.
Genopretning af vandløbsforløb kan være gunstig for de grundvandsafhængige naturtyper, som ellers drænes når vandløbet er nedgravet. En yderligere gevinst er, at tilførsel af sediment og okker til vandløbet begrænses. I bedste fald kan der opnås en øget kvælstoffjernelse, når vandet løber gennem jorden i stedet for gennem dræn, men det forudsætter, at vandet passerer igennem en iltfri zone. Ved at få grundvandet til at strømme langsomt gennem de øverste tørvelag i ådalen i stedet for gennem dræn og grøfter kan fosfor immobiliseres og skabe grundlag for den særligt værdifulde grundvandsafhængige natur i ådalene (van Loon m.fl. 2009). Et højt, stabilt vandspejl er samtidig med til at skabe iltfrie forhold, der bremser omsætningen af tørven, understøtter tørvedannelse og fører til denitrifikation.
Ved sløjfning af grøfter og afbrydning af dræn er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken type af vand, der bringes op på terræn (læs mere om måling af næringskoncentration i vand).
I planlægningsprocessen er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for at oversvømme værdifuld natur som fx. rigkær eller andre næringsfattige naturtyper, når der ændres på de hydrologiske forhold. Ligeledes skal det sikres, at der ikke kommer stagnerende vand i den værdifulde natur, når vandstanden hæves. Det kan fx. ske, hvor der har dannet sig jordvolde langs vandløbene som følge af mange års oprensning eller hvor rigkærsvegetationen er flyttet ned i tidligere tørvegrave. Her skal det sikres, at vandet fortsat har afløb fra området uden at området drænes (læs mere om modelberegning af oversvømmelser ved planlagt ændret hydrologi).
